DcH konkurrencehold

Ønsker man at træne mere med sin hund og gøre den så dygtig, at man ønsker at gå til konkurrencer, er der trænings muligheder på forskellige niveauer.

C-klassen er for begynderhunde og begynderhundeførere. I programmet skal hunden kunne lineføring, sit, stå, dæk, spring, apport, rundering og frit søg

Til en konkurrence kan max. opnås 150 point. For at komme videre til  B-klassen skal der opnås 2 x 110 point i C-klassen indenfor samme kalenderår;  hvoraf den ene skal være opnået på minimum kredsplan

B-klassen er for begynderhunde og øvede hundeførere. Dvs. at har en hundefører været i B-klassen før, starter man i denne klasse. Sværhedsgraden i øvelserne er større og der er kommet ekstra øvelser på, nemlig fremadsendelse og spor. I programmet skal hunden kunne fri ved fod, sit, stå, dæk, apport, spring med apport, fremadsendelse, rundering, frit søg og spor.

Til en konkurrence kan max. opnås 200 point. For at komme videre til A-klassen skal der opnås 2 x 160 point i B-klassen indenfor samme kalenderår; hvoraf den ene skal være opnået på minimum kredsplan

A-klassen er et endnu sværere program der stiller store krav til hundens evner, samarbejde og fysik. I programmet skal hunden kunne fri ved fod, stå, sit, dæk, fremadsendelse, apport, spring med stå og apport, eftersøgning, frit søg og spor. Sværhedsgraderne i øvelserne er blevet væsentligt forøget i forhold til B-klassen.

Til en konkurrence kan max. opnås 300 point. For at komme videre til E-klassen skal der opnås 2 x 260 point i A-klassen indenfor samme kalenderår; hvoraf den ene skal være opnået på minimum kredsplan

Elite-klassen er for de absolut dygtigste indenfor DcH’s program og det opnås ikke af ret mange, at nå så langt. I forhold til A-klassen er øvelserne nogenlunde de samme, men sporets længde, feltet til det frie søg og eftersøgningsområderne er væsentlige forøget. Så her stilles endnu større krav til hundens evner, samarbejde og fysik.

Eliteklassen er den højeste klasse i DcH og der kan derfor ikke opnås oprykninger til yderligere klasse, men de 15 bedste elitehunde i landet udtages til at konkurrere i en eliteturnering.

DM Udover oprykninger til de enkelte klasser, konkurrerer man om udtagelse til årets DM, hvor hver ekvipage bliver udtaget på deres 3 bedste resultater over året. I hver kreds udtages: 5 C-hunde, 4 B-hunde, 3 A-hunde og 2 E-hunde. Derudover er der enkelte pladser i reserve til de næste pladser. DM afholdes altid i uge 39 som et weekendstævne

Nyheder

Sponsorer